- Hvor mange gæster kan vi invitere?
- Har vi nu plads til så mange?
(tag et mål af festlokalet helt fra ende til ende og fra side til side og spørg så os)
- Hvordan med garderoben?
- Hvor mange borde, stole og glas, skal vi bestille samt porcelæn, bestik, lysestager?
- Hvad med blomster, duge, servietter osv.?
(klik ind på listen med udlejere og find den nærmeste)
- Skal maden bestilles udefra, eller ønskes en kok/kogekone?
- Skal der hyres personale til anretning og servering?
- Skal der sendes indbydelser ud og hvornår?
(senest 1 måned før festen og helst 2)
- Markering af festens begivenhed
- Menuens sammenhæng
- Menukort, bordkort og indbydelser
- Hvem skal ha´ hvem til bords?
(Husk at udfærdige bordplan og skrive bordkort)
- Velkomstdrink og evt. sang (samt velbekommesang)
- Bordets vine
- Mon der er gæster, der kun ønsker øl eller ikke-alkoholiske drikke? – Husk altid isvand og dermed vandkarafler til dette!
- Kaffe og te, sukker og fløde samt tilhørende drikkevarer (cognac & likør)
- Drikkevarer til evt. bar
- Natmad
Menu, f. eks. kold forret, hovedret og dessert:
Vigtigst er spisetallerkenen, en mellemlægsserviet og derpå en frokosttallerken.
Dog er dækketallerkenen vigtigst, såfremt en sådan anvendes, og spisetallerkenerne skal i så fald ikke på, før retterne serveres.
Vær omhyggelig med at alt bestik ligger med spidserne bort fra gæsten, samt at alle knivenes skær vender ind mod tallerkenens kant.
Husk også glas til velkomstdrik samt kaffekopper, termokande, salt/peber sæt, sukker/fløde sæt, lysestager, dug, serviet og lys.
Til for tallerkenen i rækkefølge udefra og indefter lægges:
• 1 kniv til forret og 1 kniv til hovedret (eller ske, hvis det er suppe)
Til venstre for tallerkenen, igen udefra og indefter, lægges:
• 1 gaffel til forret og 1 gaffel til hovedret
Bag tallerkenen (ovenover) lægges:
• 1 dessertske og evt. kagegaffel.
Til kuvertbrød, evt. tilbehør eller måske blot til affald stilles øverst til venstre for servietten en lille kompottallerken.
Hvidvins-, rødvins- og dessertvinglas placeres i den rækkefølge, de skal anvendes fra højre mod venstre, mens et eventuelt vandglas placeres yderst til højre for vinglassene.
En kold forret kan være anbragt på frokosttallerkenen og vinen skænket i tilhørende glas før gæsterne går til bords.
Selvom man i dag har langt større frihed med hensyn til farvevalg og bordpynt, end man tidligere havde, og selvom smag jo som bekendt ikke kan diskuteres, så er der dog visse retningslinjer og normer, der bør følges.
Duge, servietter, lys og pynt bør matche sammen.
Porcelænet bør være ens (placer ikke forskellige stel på samme bord).
Glassene bør være af den samme type og med samme antal til hver gæst (også til eventuelle børn i selskabet).
Bestikket bør være fremstillet i samme materiale (ikke sølv, stål og kobber blandet).
Lysestager og øvrige ting som salt & peber, asietter, askebægre m.m. må ikke virke for blandet.
Blomsterdekorationer må ikke være for høje eller for voldsomme, da de så risikerer at tage udsynet fra gæsterne og forhindre gode snakke ved bordet gæsterne imellem.
LIDT OM BORDET
Der er forskel på, hvordan bordene bør placeres.
Til anledningen hvor gæsterne kommer og ikke mindst skal forlade selskabet på forskellige tidspunkter, bør bordene ikke stå på samme måde som ved en festmiddag.
Eksempler:
Sølvbryllupsmorgenkaffe eller -reception
Her er det mest praktisk, at bordene står, så hver enkelt kan komme og gå, uden at andre behøver at rejse sig.
Såfremt det er muligt, er det godt at placere bordene ud fra en langvæg med mindst 55 cm. fra endevæg til første bordkant og mindst 115 cm. imellem bordene.
Til kaffe kan man nøjes med 50 cm. bordplads til hver, mens der til receptioner, hvor der bruges kniv og gaffel, bør være mindst 55 cm. til hver gæst.
Den festlige middag eller frokost
Her skal bordet gerne være et samlet hele, og festens hædersgæster anbringes, så de eller den har øjenkontakt med alle gæsterne.
Der bør aldrig være mindre end 50 cm. bordplads til hver gæst og gerne meget mere. Fra bordkant til væg bør der være mindst 60 cm., og skal der serveres for gæsterne, er det nødvendigt med 80 cm.
Ved det meget brugte hesteskoformede festbord bør der i åbningen være mindst 140 cm fra bordkant til bordkant for at serveringen kan komme helt op imellem de to rækker gæster.
Volder bordet Dem problemer?
Spørg os om hjælp!
Vores borde findes i flere forskellige størrelser, der næsten kan ”skræddersys” til ethvert lokale. Vi har stor erfaring, som vi meget gerne øser af – og det er ganske gratis.
Klik på billedet herunder og kom til DMI og find det sted der er tættest på dig
SERVIETFOLDNING (1 + 2 + 3)...
SERVIETFOLDNING (4 + 5 + 6)...